evapo rust logo white

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Min Bil -lidt historie

 

Min bil er en Admiral B 2800 S fra 1972 og jeg er den tredje ejer af bilen

 

De første år

Bilen blev fra ny af solgt hos Opel forhandler Mogens Klingsholm i Birkerød, Sjælland. Den første ejer brugte bilen i ca. 2 1/2 år før han solgte den tilbage til forhandleren i Birkerød. Ejeren ønskede en mere økonomisk bil på grund af benzin krisen, og Klingsholm havde bilen stående i ca. 5 måneder.
Det er der hvor ejer nr. 2 kommer ind i billedet! Han ser et godt tilbud på en rigtig fin bil og til den rigtige pris da forhandleren mente at en "benzin sluger" vil være svær at komme af med. Han køber bilen engang i 1976 og bruger den som hvedags bil i rigtige mange år. Han har fortalt mig at det eneste mekaniske alvorlige der sker med bilen, er at tanken blev utæt og udskiftedes nogle år efter købet. Ellers har bilen bare kørt og kørt...

Den passionerede

I 1985 dukker der en ung ambitiøs mand op og banker på hans dør og siger at hvis Hr. kontorchef er interesseret i at sælge sin bil så vil han meget gerne købe den. Tjah... det kunne da godt tænkes bliver der mumlet, og jeg giver ham mine kontakt oplysninger. Jeg forlader stedet med de helt store håb om at Hr. kontorchef tilbyder mig bilen til en overkommelig pris. Her gik jeg så og ventede og ventede og syntes at tiden gik ufatteligt lansomt, og så vidt jeg husker gik der ca. 2 måneder, og jeg var begyndt at miste håbet om at kunne købe mig en Admiral. Men, en dag, så ringer telefonen! og den venlige kontorchef tilbyder mig at købe bilen da han har fundet en afløser for Admiralen. Vi ordner papirer (en meget fin købekontrakt) som kontorchefen havde udarbejdet og jeg overrækker ham det aftalte beløb. Kalenderen siger foråret 1985 og nu er jeg den 3 ejer af Admiralen. Jeg bruger bilen i ca. 1 1/2 år og laver lidt på den løbende, både mekanisk og rust mæssigt.

Den fatale tur

En dag ude på motorvejen så... Ja... så lyser olie lampen pludseligt op!!! Hvad NU!!! Jeg er sikker på at der er olie på maskinen men kontrolerer alligevel, og ganske rigtigt, det er som det skal være. Hvad er der så galt! Jeg får bilen fragtet hjem og finder derefter ud af at akslen til olie pumpen er knækket. ØV... Der tager jeg beslutningen om at sætte bilen i stand, HELT fra bunden.

Det glædelige gensyn

Mange år senere, ca. 14, er bilen så klar igen. Flottere end nogensinde og ligeså dejlig at køre i, så derfor beslutter jeg mig for at besøge den tidligere ejer, som nu er pensioneret Hr. kontorchef. Han sidder i sin have og læser i en bog da han ser mig komme. Han undrer sig en del over hvad det er for en gut der kommer og forstyrrer ham, men da jeg spørger ham om han vil se sin gamle Admiral igen springer han op af stolen og er på vej ud af haven.
Se det kalder jeg et glædelig gensyn!!! for han var jo sikker på at bilen var gået til, så han var MEGET glad for at se den igen, og som han selv sagde; Det var toppen af min karierre som bilist. Sådan er der mange gode og fine historier og anekdoter vedr. veterankøretøjer... Bilen er stadigt i Birkerød som eneste overlevende ud af 3 stk. og forhandleren... tjah, han er også forsvundet, mere eller mindre.